Lejebetingelser
Forevisningerne:
Hvis intet andet er aftalt, må filmene udelukkende benyttes til
ikke-kommercielle/ ikke-offentlige forevisninger. Det betyder at:
A. Forevisningen må kun overværes af medlemmer eller
personer med fast tilknytning til den institution, forening, klub o.l.
som har lejet filmen. Visning af film på hoteller, fly, færger
o.lign. må kun forevises for gæster/passagerer som opholder
sig her.
B. Der må ikke kræves entré.
C. Der må ikke annonceres, plakateres eller på anden
måde informeres om forevisningen uden for institutionens egne
lokaliteter og interne meddelelser.
D. Presseomtale af forevisningen er ikke tilladt.
E. Filmene må kun efter nærmere aftale vises i biografer.
Forevisningen skal ske på et fejlfrit apparatur.
Ordrer:
Ved telefonisk bestilling vil skriftlig bekræftelse af ordrer
kun ske efter anmodning. Ordrer bekræftes med forbehold for beskadigelse
af den reserverede kopi, for sen returnering fra forrige låner
og force majeure.
Ved ændring eller afbestilling af ordren, skal dette meddeles
Nordisk Film Vision senest 5 dage før bestilte visningsdato.
I øvrigt tages forbehold for evt. krav fra filmselskaber, producenter,
etc. om tilbagekaldelse af rettigheder.
5 års leje:
Det er muligt at langtidsleje spillefilm med 5 års brugsret.
Amtscentre
Amtscentret har ret til at udlåne den aktuelle spillefilm til
skoler, når en 5 års lejekassette anskaffes. Prisen for
en 5 års lejekassette er DKK 1.900, og brugsretten er 5 år.
Skoler
Ved anskaffelsen af en spillefilm på 5 års lejebasis, har
skolen ret til at benytte denne aktuelle spillefilm i undervisningen
eller til brug for elevers hjemlån. Prisen er DKK 695,- og brugsretten
er 5 år.
Priser VHS og DVD:
Institutioner: (eks. skoler, børnehaver, skolefritidsordninger,
fritidsklubber og lign.)
Pris ved visning på skærm op til 34 kr. 225,- pr.
visning
Pris ved visning på skærm fra 35 kr. 350,- pr. visning
Filmklubber: (eks. virksomheder, sportsforeninger, studenterfilmklubber
og lign.)
Pris pr. medlem pr. visning kr. 6,- (dog min. kr. 500,- pr. visn.)
Øvrige: (eks. hoteller, i
butikken, i turistbussen osv.)
Ring og hør nærmere.
Priser 16 mm film:
Individuelle priser ring og hør nærmere.
Alle ovenstående priser er ekskl. ekspeditionsgebyr, skadessikring,
fragt og moms. Ekspeditionsgebyr kr. 60,- pr. levering
Skadessikring kr. 10,- pr. film
Fragt Post Danmarks takster for erhvervspakker
Returnering:
Returnering med post skal ske umiddelbart efter visningen, senest første
hverdags formiddag (også lørdag) efter aftalte visningsperiode.
Ved for sen returnering beregnes leje for hver dag, filmen forsinkes,
og udgifter i forbindelse med hjemkaldelse og ekspres videreforsendelse
betales af lejeren.
Bemærk at filmene ikke må postes i en postkasse men skal
afleveres på posthuset.
Fakturabeløbet:
Fakturabeløbet er forfalden til betaling selvom filmen ikke benyttes
og skal betales senest 30 dage efter fakturadato.
Ved bestilling:
Nordisk Film Vision
Mosedalvej 14-16
2500 Valby.
Tlf.: (omstilling): +45 36 18 82 00
Fax: +45 36 18 95 50
E-mail: vision@nordiskfilm.com
Kontortid:
Mandag - torsdag: 08.30 - 16.30
Fredag: 08.30 - 16.00
Lukket lør-, søn-, og helligdage.
Film & Videorettigheder
Ophavsretsligt kan man, når det gælder film og videospillefilm,
dele rettighederne op i forskellige ophavsretslige licensområder.
Licens/Rettighedsområder:
De fleste af Danmarks familier har videoafspillere. Videoen er endda
et hjælpemiddel i skoler, erhverv, foreninger og institutioner
af forskellig slags. På leje- og salgsfilm markedet findes tusindvis
af videospillefilmtitler.
For at sikre filmejerens/ophavsretshaverens lovlige ret til vederlag
ved visning af film og videospillefilm anvendes forskellige licensområder
med specifikke aftaler.
Man skelner mellem begreberne:
A. Offentlig visning
B. Institutionsvisning (non-theatrical)
C. Hjemmevideo.
Til disse forskellige begreber er der forskellige rettighedsområder.
Mange bryder af uvidenhed disse regler. Man lejer eller køber
en videospillefilm i en videobutik, og viser den f.eks. for en skoleklasse
eller i en turistbus. Disse film er til hjemmevideo, og må kun
vises i private hjem. Det er derfor vigtigt at man sætter sig
ind i de gældende regler før man lejer en film, for eksempelvis
at undgå retslig forfølgelse.
Visning offentligt:
Ved offentlig visning forstås i hovedtræk visning af film
og videospillefilm i biografen. Samt visninger i f.eks. hotellobbies,
restauranter og varehuse. Og hvor der kræves entré ved
forevisningen.
Visning på institutionen (non-theatrical):
Begrebet "institutionsrettigheder" er visninger indenfor organiserede
grupper som f.eks.:
Biblioteker
Foreninger
Kommunale og statslige forvaltninger
Fængsler
Kirker
Militæranlæg
Plejehjem
Hospitaler
Skoler
Studie- og ungdomsklubber samt fritidsordninger
Banker
Storcentre
Hoteller
Busser, Skibe, Fly og Tog
Lejede og købte hjemmevideofilm må ikke vises i ovenstående
sammenhæng.
Visning i hjemmet:
De videospillefilm man enten lejer eller køber i handelen, er
kun til et formål: Privat brug. Filmene må kun ses i hjemmet
af lejeren/køberen og dennes familie.
Visning på hotellet:
Ved visning på hotelværelser gælder særskilte
regler. Aftale om denne form for visning skal træffes med distributøren
/ rettighedshaveren.
Kopiering af videospillefilm:
Videospillefilm er beskyttet som filmværk af ophavsretshaveren
og må ikke kopieres.
Kopiering af TV programmer:
TV programmer (TV udsendelser, kabel, satellit, etc.) er beskyttet af
ophavsretsloven. I denne lov gives der dog ret til at kopiere programmer
til privat brug.
Ulovlig visning:
Videreudlejning, pantsætning, udlån eller kopiering af videospillefilm
udenfor det tilladte rettighedsområde er såvel et brud mod
ophavsretsloven som et brud på indgåede aftaler.
Overtrædelse vil medføre straf- og erstatningspligt og
vil blive retsforfulgt af "Foreningen af danske Videogramdistributører".
Yderligere information omkring gældende bestemmelser samt henvisning
til udlejere af film og videospillefilm indenfor aktuelt rettighedsområde
kan gives af Foreningen af danske Videogramdistributører.